Dansk-grønlandsk kulturmøde
Når danskere kommer til Grønland, og grønlændere til Danmark, skal vedkommende tilpasse sig nye omstændigheder og kultur. Det kan indbefatte oplevelsen af nye sprog, traditioner og det at helt almene hverdagsting bliver gjort på en anderledes måde og tillagt en anden værdi, end man er vant til. Som nævnt under kulturbegrebet kræver nye og uvante oplevelser, at man har en åbent tilgang, samt en forståelse for den nye kultur man befinder sig i. Dette er ikke noget man nødvendigvis kan have på forhånd, hvis man ikke har prøvet at opleve andre kulturer, men det er noget man kan lære gennem erfaring. Disse multikulturelle kompetencer kan ikke kun anvendes i den kultur, hvor man lærer dem, men er universelle kompetencer man kan få glæde af i mange andre situationer, hvor du står over for nye mennesker med andre værdier, kulturer og opfattelser.
Studerende i grønland
Som udefrakommende studerende i Grønland, er det ikke en hemmelighed, at der er forskelle i, hvilken uddannelsesmæssig baggrund danskere og grønlændere kommer til uddannelsen med. Da uddannelsestraditionerne i Grønland er anderledes og desuden har en meget kortere historie end i resten af den vestlige verden vil der være forskelle. Mange grønlandske studerende kommer fra mindre byer og bygder, hvor folkeskolen ikke er ligeså ressourcestærk som fx i Danmark. De kommer fra disse byer og bygder til de større uddannelsesbyer, Sisimiut og Nuuk for at tage videregående uddannelser. Disse uddannelser foregår ofte på dansk eller engelsk og ikke modersmålet. Denne sproglig omvæltning kan være en udfordring. Nedenfor er der en beretning fra en grønlandsk studerende omkring Arktisk Ingeniør-uddannelsen i Sisimiut og vedkommendes sproglige udfordring:
"Der har været mange udfordringer, da uddannelsen startede i Sisimiut. Den største udfordring har været den sproglig udfordring, fx i situationer omkring kommunikation, i debatter og i rapportskrivning. Grønlændere opfattes ofte som tilbageholdende og tavse fra danskernes side. Der er flere grunde til at grønlændere er sådanne.
Man har dansk fag i folkeskolen siden 2. klasse, men i flere byer (mest i mindre byer) kan mange børn ikke lide at lære dansk. Mange kan ikke koncentrere sig i undervisningen, og nogen hader simpelthen danskere pga. historiske baggrunde. Vores forfædre levede livet ,bogstavelig talt, i stærk undertrykkelse af danskere i deres eget land, og var så magtesløse (de var tilskuere i deres eget land), selv om der var meget få danske indbyggere per by, i forhold til grønlandske indbyggere. På grund af den situation, der har været, begyndte mange grønlændere at hade danskere og den har været hos grønlændere siden dengang indtil nu. Det betyder ikke at alle grønlændere hader danskere i dag, da der kommer flere og flere uddannelser i Grønland, og største delen af undervisere er danskere. På den måde bliver grønlændere som uddanner sig mere og mere danske.
Selv om grønlænderen kan snakke flydende dansk, kan de have svært ved at følge med når der tales i fx debatter og diskussioner, og ofte siger de ikke så meget fordi de plejer at fokusere på at prøve forstå hvad der bliver sagt. Derved fokuseres der ikke på hvad de gerne vil sige til andre. Når der endelig bliver spurgt fra andre om hvad de mener, har de meget svært at sige noget fordi de er i tvivl om hvad handlingen egentlig er i diskussionen, selv om de har lyttet hele tiden.
Når de endelig vil sige noget, kommer de ofte til at sige noget andet end de egentlig ville sige, fordi man skal først formulere éns egne ord i sit hoved. Det betyder så ofte at de ved hvad de vil sige, men ved ikke hvordan og hvorledes de skal sige deres mening.
Mange grønlændere skriver langsomt, fordi man tænker for meget om at man skal skrive rigtige sætninger, og når man skriver har man lange pauser i skrivningen, fordi man ikke lige kan finde det rigtige ord, der skal sættes ind."
Som studerende kommende udefra, er det vigtigt at have en forståelse for de sproglige udfordringer, da det godt kan fylde en del i det multikulturelle samarbejde. Tålmodighed, og det at give plads og tid til at vedkommende kan komme til orde i diskussioner og gruppemøder, er en vigtig egenskab. Danske studerende kan være meget resultatorienteret og samtidig være hurtige til at gennemskue hvordan en opgave skal løses. Kommunikationen i gruppen er derfor essentiel for at alle har forstået og er med på projektets næste skridt.
En tendens oplevet som dansk studerende, er at danske studerende kan være meget dominerende, og fordi vedkommende ofte er meget resultatorienteret begynder at trumfe beslutninger igennem og tage alt ansvaret for et projekt. Ofte fordi det skal være færdigt til et bestemt tidspunkt (Læs afsnittet om danske og grønlandske ledere). Det er vigtigt fra starten af et projekt at fordele ansvar ud på danske såvel som grønlandske studerende, og opmuntre hinanden til at bidrage efter bedste evne. Det kan nogle gange opfattes, at hvis forventningspresset bliver for stort i forhold til hinanden indbyrdes i en gruppe, så lider effektiviteten et knæk, og grønlændere kan have svært ved at tage snakken og den eventuelle konflikt i gruppen op til diskussion. Benyt gruppekontrakten til at få afstemt forventninger og eventuelt for delt ansvaret i mellem hinanden ved brug af ansvarsfordeling.
Spil på hinandens gode kompetencer. Det kan godt være vedkommende har en sproglig udfordring, men er god til fx matematik, en specifik computersoftware, er meget kreativ eller en helt fjerde ting, hvilket alt sammen helt sikkert kommer i spil i de mange forskellige projekter på Grønland. Man bør desuden altid huske på, at grønlandske studerende har kompetencer som danskere ofte ikke har, det grønlandske sprog og et indgående kendskab til deres egen kulturelle baggrund, spiller alt sammen en vigtig rolle i deres egen og den danske studerendes udvikling af interkulturelle kompetencer samt i udarbejdelsen af gode projekter.
"Der har været mange udfordringer, da uddannelsen startede i Sisimiut. Den største udfordring har været den sproglig udfordring, fx i situationer omkring kommunikation, i debatter og i rapportskrivning. Grønlændere opfattes ofte som tilbageholdende og tavse fra danskernes side. Der er flere grunde til at grønlændere er sådanne.
Man har dansk fag i folkeskolen siden 2. klasse, men i flere byer (mest i mindre byer) kan mange børn ikke lide at lære dansk. Mange kan ikke koncentrere sig i undervisningen, og nogen hader simpelthen danskere pga. historiske baggrunde. Vores forfædre levede livet ,bogstavelig talt, i stærk undertrykkelse af danskere i deres eget land, og var så magtesløse (de var tilskuere i deres eget land), selv om der var meget få danske indbyggere per by, i forhold til grønlandske indbyggere. På grund af den situation, der har været, begyndte mange grønlændere at hade danskere og den har været hos grønlændere siden dengang indtil nu. Det betyder ikke at alle grønlændere hader danskere i dag, da der kommer flere og flere uddannelser i Grønland, og største delen af undervisere er danskere. På den måde bliver grønlændere som uddanner sig mere og mere danske.
Selv om grønlænderen kan snakke flydende dansk, kan de have svært ved at følge med når der tales i fx debatter og diskussioner, og ofte siger de ikke så meget fordi de plejer at fokusere på at prøve forstå hvad der bliver sagt. Derved fokuseres der ikke på hvad de gerne vil sige til andre. Når der endelig bliver spurgt fra andre om hvad de mener, har de meget svært at sige noget fordi de er i tvivl om hvad handlingen egentlig er i diskussionen, selv om de har lyttet hele tiden.
Når de endelig vil sige noget, kommer de ofte til at sige noget andet end de egentlig ville sige, fordi man skal først formulere éns egne ord i sit hoved. Det betyder så ofte at de ved hvad de vil sige, men ved ikke hvordan og hvorledes de skal sige deres mening.
Mange grønlændere skriver langsomt, fordi man tænker for meget om at man skal skrive rigtige sætninger, og når man skriver har man lange pauser i skrivningen, fordi man ikke lige kan finde det rigtige ord, der skal sættes ind."
Som studerende kommende udefra, er det vigtigt at have en forståelse for de sproglige udfordringer, da det godt kan fylde en del i det multikulturelle samarbejde. Tålmodighed, og det at give plads og tid til at vedkommende kan komme til orde i diskussioner og gruppemøder, er en vigtig egenskab. Danske studerende kan være meget resultatorienteret og samtidig være hurtige til at gennemskue hvordan en opgave skal løses. Kommunikationen i gruppen er derfor essentiel for at alle har forstået og er med på projektets næste skridt.
En tendens oplevet som dansk studerende, er at danske studerende kan være meget dominerende, og fordi vedkommende ofte er meget resultatorienteret begynder at trumfe beslutninger igennem og tage alt ansvaret for et projekt. Ofte fordi det skal være færdigt til et bestemt tidspunkt (Læs afsnittet om danske og grønlandske ledere). Det er vigtigt fra starten af et projekt at fordele ansvar ud på danske såvel som grønlandske studerende, og opmuntre hinanden til at bidrage efter bedste evne. Det kan nogle gange opfattes, at hvis forventningspresset bliver for stort i forhold til hinanden indbyrdes i en gruppe, så lider effektiviteten et knæk, og grønlændere kan have svært ved at tage snakken og den eventuelle konflikt i gruppen op til diskussion. Benyt gruppekontrakten til at få afstemt forventninger og eventuelt for delt ansvaret i mellem hinanden ved brug af ansvarsfordeling.
Spil på hinandens gode kompetencer. Det kan godt være vedkommende har en sproglig udfordring, men er god til fx matematik, en specifik computersoftware, er meget kreativ eller en helt fjerde ting, hvilket alt sammen helt sikkert kommer i spil i de mange forskellige projekter på Grønland. Man bør desuden altid huske på, at grønlandske studerende har kompetencer som danskere ofte ikke har, det grønlandske sprog og et indgående kendskab til deres egen kulturelle baggrund, spiller alt sammen en vigtig rolle i deres egen og den danske studerendes udvikling af interkulturelle kompetencer samt i udarbejdelsen af gode projekter.
