Gruppekontrakt
Formålet med en gruppekontrakt er, at skabe et overblik og et klart aftalegrundlag for projektets ressourcer og derved gruppen. Formålet er også at få de enkelte deltagere/ressourcers forventninger til projektet skrevet ned, en forventningsafstemning.
I større projekter er ressourcekontrakten en enkeltstående aftale mellem en ressource og projektlederen. Herved kan projektlederen, med udgangspunkt i kontrakten holde ressourcens leder op på, at denne ressource er reserveret til netop dette projekt. Derefter kan projektlederen samle de forskellige ressourcekontrakter i et større samleskema over de enkelte leverancer, terminer og aftalt mandskab/ressource.
Som studerende tages der udgangspunkt i en enkeltstående ressourcekontrakt, der her kaldes en gruppekontrakt. Gruppekontrakten skal efter de første to til maksimalt tre møder i gruppen være defineret. Kontrakten udfyldes i fællesskab i et specifikt møde angående gruppekontrakten. I kontrakten nedskrives gruppens tanker omkring mødedisciplin, tidspunkter for møder og leverancer, ansvarspunkter, indbyrdes kontrol af opgaver, konflikthåndtering samt forventning til projektet. Under forventninger til projektet, kan følgende to hovedpunkter diskuteres i gruppen: Ambitionsniveau og succeskriterier. Der kan med fordel også stå noget om mødereferater, hvem der skal skrive dem, hvornår de skal afleveres og hvornår godkendelse af referatet skal falde.
Da de studerendes gruppekontrakt ikke er bindende, bliver gruppekontrakten oftest negligeret, sådan at den enten ikke laves, eller at den ikke håndhæves. Det er her særligt vigtigt, at de enkelte gruppedeltagere forsøger at håndhæve kontrakten, da den i sidste ende kan redde mange unødige diskussioner, eller være et godt redskab til at kigge på først antagne aftaler. Gruppekontrakten kan justeres, hvis dette synes relevant. Her tænkes særligt på forventningsafstemningen, der af og til, som projektet udvikler sig, kan ændre sig.
I større projekter er ressourcekontrakten en enkeltstående aftale mellem en ressource og projektlederen. Herved kan projektlederen, med udgangspunkt i kontrakten holde ressourcens leder op på, at denne ressource er reserveret til netop dette projekt. Derefter kan projektlederen samle de forskellige ressourcekontrakter i et større samleskema over de enkelte leverancer, terminer og aftalt mandskab/ressource.
Som studerende tages der udgangspunkt i en enkeltstående ressourcekontrakt, der her kaldes en gruppekontrakt. Gruppekontrakten skal efter de første to til maksimalt tre møder i gruppen være defineret. Kontrakten udfyldes i fællesskab i et specifikt møde angående gruppekontrakten. I kontrakten nedskrives gruppens tanker omkring mødedisciplin, tidspunkter for møder og leverancer, ansvarspunkter, indbyrdes kontrol af opgaver, konflikthåndtering samt forventning til projektet. Under forventninger til projektet, kan følgende to hovedpunkter diskuteres i gruppen: Ambitionsniveau og succeskriterier. Der kan med fordel også stå noget om mødereferater, hvem der skal skrive dem, hvornår de skal afleveres og hvornår godkendelse af referatet skal falde.
Da de studerendes gruppekontrakt ikke er bindende, bliver gruppekontrakten oftest negligeret, sådan at den enten ikke laves, eller at den ikke håndhæves. Det er her særligt vigtigt, at de enkelte gruppedeltagere forsøger at håndhæve kontrakten, da den i sidste ende kan redde mange unødige diskussioner, eller være et godt redskab til at kigge på først antagne aftaler. Gruppekontrakten kan justeres, hvis dette synes relevant. Her tænkes særligt på forventningsafstemningen, der af og til, som projektet udvikler sig, kan ændre sig.
Kilde: Mette Lindegaard Attrup & John Ryding Olsson, "Power i Projekter og Portefølje", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kap. 6.3 - Ressourcekontrakten