Den gode Gruppe
Den gode gruppe kan være mange ting. Såsom: ”Hvor stor er den gode gruppe?”, ”Hvordan sammensættes den gode gruppe?” Eller: ”Hvordan arbejdes der hen imod at få den gode gruppe?”.
Med udgangspunkt i disse tre spørgsmål, kan refleksionerne begyndes.
Gruppens størrelse afhænger meget af projektets størrelse og karakter. Eksempelvis kan ledelsesgruppen på et byggeprojekt til 40 millioner bestå af en enkelt byggeleder og formænd for egenproduktion. Et projekt til samme pris, men med en mere kompleks sammensætning af projektmateriale, have brug for to til tre byggeledere, der står for hver deres område og derefter have deres eventuelle formænd for egenproduktion til at bistå dem med ledelsesopgaven. Som studerende ligger gruppestørrelserne på alt fra to til syv deltagere. Erfaringen viser at fire til fem stemmer meget overens med de forskellige projektopgaver, der bliver stillet.
Sammensætningen af den gode gruppe kan herefter være lidt tricky. Ses der igen på byggeprojekter og denne gang på dem med en væsentligt højere pris, arbejder ledelsesgruppen som regel i teams af tre til fire medlemmer, der oftest følger hinanden til det næste projekt. Hos de studerende, er det derimod meget anderledes. Der som regel ikke nogle krav til, hvem man skal arbejde i grupper med, men det kan hænde, at man ikke selv vælger sin gruppe.
I kursus 42871, Planlægning og styring af byggeprojekter opleves det, at grupperne opdeles på baggrund af et præferenceindikationsskema. Præferenceindikationsskemaet er en simplificeret udgave af Ned Hermans skema fra bogen ”The Whole Brain Business Book”. Se dette skema i ”Præferenceindikationsskema” under værktøjer. Synes denne gruppedannelse interessant, kan dette eventuelt snakkes om med underviserne i de enkelte fag.
Skal grupperne vælges af de studerende selv, bør man som studerende tage højde for, at ens bedste kammerat eller veninde ikke nødvendigvis er en man skaber et ordentligt resultat sammen med. I en sådan gruppe ville projektarbejdet måske sættes lidt i baggrunden, da der lige skal snakkes om weekendens fester eller om udfaldet af gårsdagens fodboldkamp. Det skal ikke forstås sådan, at det kun skal handle om projektarbejde, men i sidste ende er projektet et stykke arbejde, underviser forventes udført ordentligt fagligt.
Ved det sidste spørgsmål: ”Hvordan arbejdes der hen imod at få den gode gruppe”, lægges der op til gruppekontrakten, der som beskrevet, skaber grundlag for gruppens forventninger til projektet samt gruppens syn på det fremtidige samarbejde. Spørgsmålet lægger også op til, at et projektarbejde ikke kun skal handle om projektet. Det skal også handle om samarbejde og om at få det bedste ud af eventuelle konflikter. Forebyggelsen af interne konflikter i gruppen og opbyggelsen af et godt sammenhold, ses hjulpet i flere større firmaer eller projektgrupper som firmafester, arrangementer eller events. Det er sådanne elementer, der skaber en høj arbejdsglæde, da der her kan snakkes om alt andet end arbejde, eller snakkes om nogle sjove historier oplevet i projektet. Med en høj arbejdsglæde og lysten til at gå på arbejde med nogle gode kollegaer, opnås en mere effektiv arbejdsgang og deltagerne i projektet kan sammen arbejde mod et bedre fælles mål.
En sidste ting studerende i Grønland og Danmark skal huske at have med sig til den gode gruppe er tolerance og gensidig respekt. Et eventuelt kulturelt sammenstød kan være sproget. En dansker snakker ikke grønlandsk, eller måske kun ganske lidt og en grønlænder snakker måske ikke helt tip-top dansk. Her er det vigtigt at give hinanden plads og være tolerant overfor dennes eventuelle svaghed. Det kan være, at grønlænderen rent faktisk kan formulere et emne bedre end danskeren, på trods af, at det kan tage lidt længere tid. Se evt. under Dansk-Grønlandsk Kulturmøde.
Med udgangspunkt i disse tre spørgsmål, kan refleksionerne begyndes.
Gruppens størrelse afhænger meget af projektets størrelse og karakter. Eksempelvis kan ledelsesgruppen på et byggeprojekt til 40 millioner bestå af en enkelt byggeleder og formænd for egenproduktion. Et projekt til samme pris, men med en mere kompleks sammensætning af projektmateriale, have brug for to til tre byggeledere, der står for hver deres område og derefter have deres eventuelle formænd for egenproduktion til at bistå dem med ledelsesopgaven. Som studerende ligger gruppestørrelserne på alt fra to til syv deltagere. Erfaringen viser at fire til fem stemmer meget overens med de forskellige projektopgaver, der bliver stillet.
Sammensætningen af den gode gruppe kan herefter være lidt tricky. Ses der igen på byggeprojekter og denne gang på dem med en væsentligt højere pris, arbejder ledelsesgruppen som regel i teams af tre til fire medlemmer, der oftest følger hinanden til det næste projekt. Hos de studerende, er det derimod meget anderledes. Der som regel ikke nogle krav til, hvem man skal arbejde i grupper med, men det kan hænde, at man ikke selv vælger sin gruppe.
I kursus 42871, Planlægning og styring af byggeprojekter opleves det, at grupperne opdeles på baggrund af et præferenceindikationsskema. Præferenceindikationsskemaet er en simplificeret udgave af Ned Hermans skema fra bogen ”The Whole Brain Business Book”. Se dette skema i ”Præferenceindikationsskema” under værktøjer. Synes denne gruppedannelse interessant, kan dette eventuelt snakkes om med underviserne i de enkelte fag.
Skal grupperne vælges af de studerende selv, bør man som studerende tage højde for, at ens bedste kammerat eller veninde ikke nødvendigvis er en man skaber et ordentligt resultat sammen med. I en sådan gruppe ville projektarbejdet måske sættes lidt i baggrunden, da der lige skal snakkes om weekendens fester eller om udfaldet af gårsdagens fodboldkamp. Det skal ikke forstås sådan, at det kun skal handle om projektarbejde, men i sidste ende er projektet et stykke arbejde, underviser forventes udført ordentligt fagligt.
Ved det sidste spørgsmål: ”Hvordan arbejdes der hen imod at få den gode gruppe”, lægges der op til gruppekontrakten, der som beskrevet, skaber grundlag for gruppens forventninger til projektet samt gruppens syn på det fremtidige samarbejde. Spørgsmålet lægger også op til, at et projektarbejde ikke kun skal handle om projektet. Det skal også handle om samarbejde og om at få det bedste ud af eventuelle konflikter. Forebyggelsen af interne konflikter i gruppen og opbyggelsen af et godt sammenhold, ses hjulpet i flere større firmaer eller projektgrupper som firmafester, arrangementer eller events. Det er sådanne elementer, der skaber en høj arbejdsglæde, da der her kan snakkes om alt andet end arbejde, eller snakkes om nogle sjove historier oplevet i projektet. Med en høj arbejdsglæde og lysten til at gå på arbejde med nogle gode kollegaer, opnås en mere effektiv arbejdsgang og deltagerne i projektet kan sammen arbejde mod et bedre fælles mål.
En sidste ting studerende i Grønland og Danmark skal huske at have med sig til den gode gruppe er tolerance og gensidig respekt. Et eventuelt kulturelt sammenstød kan være sproget. En dansker snakker ikke grønlandsk, eller måske kun ganske lidt og en grønlænder snakker måske ikke helt tip-top dansk. Her er det vigtigt at give hinanden plads og være tolerant overfor dennes eventuelle svaghed. Det kan være, at grønlænderen rent faktisk kan formulere et emne bedre end danskeren, på trods af, at det kan tage lidt længere tid. Se evt. under Dansk-Grønlandsk Kulturmøde.
Kilde: Mette Lindegaard Attrup & John Ryding Olsson, "Power i Projekter og Portefølje", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Kap. 6 og 9 - samt egne erfaringer