Forskellen mellem grønlandske og danske ledere
Det er klart at man har forskellige måder at lede projekter på, hvis man har forskellige kulturelle baggrunde. Wolfgang Kahlig (Lektor i sociologi, Afdeling for Samfundsvidenskab. Siden 1997 ansat på Ilisimatusarfik, Grønland) har undersøgt ledelsesmåder benyttet af grønlændere og danskere (Forskelle mellem grønlandske og danske ledere). Ifølge hans interviewundersøgelse, er det tydeligt at grønlænderen og danskeren har hver sin opfattelse af hvordan en god leder er. Hans undersøgelse handlede om forskellen mellem de to forskellige kulturelle baggrunde, om den ene eller den anden er bedre til nogle aspekter i ledelse, og om hvad en dansker er god til eller ikke god til med hensyn til ledelse i Grønland.
Fra hans undersøgelse, har han fået følgende resultater:
Svarene fra de grønlandske ledere:
Danskeren i ledelsen går meget op i resultatet, og fokuserer ikke så meget på kommunikation under projektet. Derfor har de ikke så meget dialog med sine medarbejder. Mange lytter heller ikke så meget til hvad grønlænderen gerne vil sige, men lytter til en anden dansker. De er gode til at strukturering af projekter, men kan gå for højt med at sætte systemet op.
Derimod syntes danskerne at grønlænderne går mindre op i resultatet, og er mere sociale med sine medarbejdere. Men de er ikke så gode til at tage det fulde ansvar i virksomheder, og er ikke så gode til at gøre det hele selv når han eller hun skal styre alle sine arbejdere.
Grønlændere er også gode til at forstå en anden grønlænders mentalitet, at der behøves ikke så meget med at fortælle problemet eller hele proceduren med opgaven.
Grønlændere lytter meget til andre i forhold til hvad andre siger omkring deres meninger i diskussioner eller møder. Med hensyn til konflikthåndtering, er de fleste grønlændere gode til at finde en genvej til at løse problemet, og kan derfor løse konflikten på kort tid. De vil helst gerne opnå at alle bliver tilfreds, end at de selv bliver tilfredsstillet.
Udenlandske ledere har sine mål, og vil gennemføre det som han eller hun vil. På den anden side, selv om en grønlænder vil udføre sin mål som han vil, de fleste gange vil de udføre målet i en mere sympatisk måde.
En dansker, der er i Grønland for at lede en virksomhed, bliver i landet i relativ kort tid. Derfor føler mange ikke at de er en del af landet, og indgår derfor ikke på samme måde i en gruppe med et fælles mål. Når de rejser væk, giver de skylden for eventuelle fejl til de andre.
Svarene fra de danske ledere:
Fra de svar han har fået, kan man se at danskere ikke kommer med konkrete eksempler, men er lidt for forsigtigt med at sige deres mening.
Fra hans undersøgelse, har han fået følgende resultater:
Svarene fra de grønlandske ledere:
Danskeren i ledelsen går meget op i resultatet, og fokuserer ikke så meget på kommunikation under projektet. Derfor har de ikke så meget dialog med sine medarbejder. Mange lytter heller ikke så meget til hvad grønlænderen gerne vil sige, men lytter til en anden dansker. De er gode til at strukturering af projekter, men kan gå for højt med at sætte systemet op.
Derimod syntes danskerne at grønlænderne går mindre op i resultatet, og er mere sociale med sine medarbejdere. Men de er ikke så gode til at tage det fulde ansvar i virksomheder, og er ikke så gode til at gøre det hele selv når han eller hun skal styre alle sine arbejdere.
Grønlændere er også gode til at forstå en anden grønlænders mentalitet, at der behøves ikke så meget med at fortælle problemet eller hele proceduren med opgaven.
Grønlændere lytter meget til andre i forhold til hvad andre siger omkring deres meninger i diskussioner eller møder. Med hensyn til konflikthåndtering, er de fleste grønlændere gode til at finde en genvej til at løse problemet, og kan derfor løse konflikten på kort tid. De vil helst gerne opnå at alle bliver tilfreds, end at de selv bliver tilfredsstillet.
Udenlandske ledere har sine mål, og vil gennemføre det som han eller hun vil. På den anden side, selv om en grønlænder vil udføre sin mål som han vil, de fleste gange vil de udføre målet i en mere sympatisk måde.
En dansker, der er i Grønland for at lede en virksomhed, bliver i landet i relativ kort tid. Derfor føler mange ikke at de er en del af landet, og indgår derfor ikke på samme måde i en gruppe med et fælles mål. Når de rejser væk, giver de skylden for eventuelle fejl til de andre.
Svarene fra de danske ledere:
Fra de svar han har fået, kan man se at danskere ikke kommer med konkrete eksempler, men er lidt for forsigtigt med at sige deres mening.
- Når en grønlænder tager ansvar for at lede, gør de det med omsorg, og ved at respektere sine medarbejdere. De går meget op i at arbejderne har det godt, i stedet for at prøve styre sine arbejdere med forskellige opgaver. Selvom det er også ledelsens opgave at arbejdsatmosfæren er god, er det ikke et toplederens opgave. Men der nævnes, at efter hjemmestyrets indførelse (1979), er ledelsesformen hos grønlændere blevet bedre og bedre med tiden.
- Når en danskere tager ansvaret, er de mange gange gode til at tage ansvar i forhold til en konkret opgave. De er gode til at udføre deres arbejde og indfri forventninger om fx økonomiske målsætninger.
Kilde: Wolfgang Kahlig - De specielle grønlandske forhold
