Rammer for Projektarbejde som studerende
Som studerende kommer man, helt uomtvisteligt, ind i gruppearbejde. I
det følgende vil det forsøges, at belyse hvilke rammer der er, hvilke
udfordringer man møder samt hvordan man kan håndtere disse udfordringer. Man kan indledningsvis starte med spørgsmålet:
Hvad er rammerne for projektarbejde som studerende?
Hertil kan følgende punkter sættes op:
Skoleprojekter vil som oftest have en fast opgaveramme, hvor en fast deadline for afleveringen af opgaven også er sat. Det indebærer som regel gruppearbejde á 2-8 personer alt afhængigt af, hvad opgaverammen siger. Til sidst skal arbejdet evalueres, enten i form af en eksamen, eller afleveret rapport.
Selvom dette på papiret skaber en tryk ramme, opstår der af og til alligevel problemer. Problemer der oftest kan undgås ved at læse arbejds/projektbeskrivelsen grundigt igennem. Helst flere gange!
Der kan dog, når man arbejder som gruppe, opstå andre udfordringer. Spørgsmålet:
Hvor kan man opleve udfordringer i projektarbejdet?
Leder hen på disse punkter:
Der kan være forskellige ambitionsniveauer, der gør en forventningsafstemning vanskelig. Sproglige udfordringer kan sætte samarbejdet på prøve, hvis ikke man er tolerant og tålmodig. Sprogbarrieren kan også gøre arbejdsprocessen væsentlig langsommere. Dette kan medvirke til manglende deltagelse i gruppearbejdet samt manglende motivation. Det kan specielt komme frem, hvis de forskellige deltagere også har en manglende forståelse for materialet.
Temaet om forskellige faglige baggrunde er et ret essentielt emne. Studerende, der kommer lige fra gymnasiet og måske kun har haft et fritidsarbejde, eller måske aldrig har haft et arbejde, har en helt anden tilgang til projektet. Studerende der kommer fra erhvervslivet, eksempelvis håndværksbranchen, kan have en meget mere professionel tilgang til tingene - de er som oftest klar over, at andre i gruppen afhænger af dem. Ved dette kulturmøde kan de røde alarmlamper synes kørende konstant. Det er to helt forskellige verdener, der skal få det bedste ud af det med hinanden, hvor den ene side, håndværkersiden, har tendenser til at være meget opfarende og frembrusende. Dette kan, med god grund, også medvirke til dalende aktivitet i gruppen.
En manglende forståelse kan i sidste ende også ødelægge resultatet af evalueringen.
Spørgsmålet:
Hvordan kan disse udfordringer håndteres?
En liste med værktøjer og reflektioner kan opstilles:
Som afsnittet for organisering beskriver med gruppekontrakten, ansvarsfordelingsskemaet og den gode gruppe, kræver det planlægning og organisering af sit projekt, for at håndtere disse, ofte hyppige, udfordringer.
Tages der udgangspunkt i første afsnit under forrige spørgsmål, kan de forskellige ambitionsniveauer bearbejdes i gruppekontrakten, der berører forventningsafstemningen for projektet. Tages dette op som en af de første ting i projektarbejdet, kan det fælles mål gøres mere konkret og derved kan ejerskabet for den enkelte deltager højnes. Det skaber en altafgørende motivation for at arbejde med projektet.
Sprogbarrieren kan sænkes ved, som "den gode gruppe" beskriver, tolerance og tålmodighed. Det kan godt være, at kvaliteten af arbejdet er dalende, men hvis man tidligt under projektarbejdet, forsøger at hjælpe med forståelsen og udførelsen, så kan resultatet blive bedre, med en mere glidende arbejdsgang. Dette kan også hjælpes på vej med en løbende opdatering af status og ved at holde gruppemøder, hvor arbejdet evalueres.
Sidste afsnit under foregående spørgsmål sætter studerende, der lige er kommet ud af gymnasiet, uden erhvervserfaring op imod studerende med en håndværksmæssig baggrund. Her er det, lidt ligesom med sproget, tolerance og tålmodighed, der sætter dagsordnen. Er begge sider ikke tolerante og tålmodige, ødelægges et potentielt stærkt samarbejde. Her er det virkelig en vigtig idé, at begge sider skal lære noget af hinanden. Den studerende med den håndværksmæssige baggrund kunne i et sådan tilfælde påtage sig projektlederrollen og coache samt vejlede den studerende uden erhvervserfaring om vigtigheden ved et samarbejde. Med faste mødetider og klare regler for, hvad der er i orden og hvad der ikke er i orden. Selvfølgelig på en sådan måde, at begge parter kan acceptere udfaldet af den forekommende aftale. Omvendt kan den studerende uden erhvervserfaring, påtage sig samme rolle og lære fra sig angående opstilling af rapporter og forståelse for det tekniske sprog. Hvis begge sider er opmærksom på denne faldgruppe, så tidligt som muligt i arbejdet, så kan et virkelig stærkt samarbejde igangsættes.
Hvad er rammerne for projektarbejde som studerende?
Hertil kan følgende punkter sættes op:
- Fast deadline
- Gruppearbejde
- Givet opgaveramme
- Eksamen/prøvesituation
Skoleprojekter vil som oftest have en fast opgaveramme, hvor en fast deadline for afleveringen af opgaven også er sat. Det indebærer som regel gruppearbejde á 2-8 personer alt afhængigt af, hvad opgaverammen siger. Til sidst skal arbejdet evalueres, enten i form af en eksamen, eller afleveret rapport.
Selvom dette på papiret skaber en tryk ramme, opstår der af og til alligevel problemer. Problemer der oftest kan undgås ved at læse arbejds/projektbeskrivelsen grundigt igennem. Helst flere gange!
Der kan dog, når man arbejder som gruppe, opstå andre udfordringer. Spørgsmålet:
Hvor kan man opleve udfordringer i projektarbejdet?
Leder hen på disse punkter:
- Forventningsafstemning
- Sproglig udfordringer
- Gruppearbejde
- Eksamen/prøvesituation
- Manglende deltagelse i gruppearbejde
- Manglende forståelse
- Forskellige faglige baggrunde
- Motivation
Der kan være forskellige ambitionsniveauer, der gør en forventningsafstemning vanskelig. Sproglige udfordringer kan sætte samarbejdet på prøve, hvis ikke man er tolerant og tålmodig. Sprogbarrieren kan også gøre arbejdsprocessen væsentlig langsommere. Dette kan medvirke til manglende deltagelse i gruppearbejdet samt manglende motivation. Det kan specielt komme frem, hvis de forskellige deltagere også har en manglende forståelse for materialet.
Temaet om forskellige faglige baggrunde er et ret essentielt emne. Studerende, der kommer lige fra gymnasiet og måske kun har haft et fritidsarbejde, eller måske aldrig har haft et arbejde, har en helt anden tilgang til projektet. Studerende der kommer fra erhvervslivet, eksempelvis håndværksbranchen, kan have en meget mere professionel tilgang til tingene - de er som oftest klar over, at andre i gruppen afhænger af dem. Ved dette kulturmøde kan de røde alarmlamper synes kørende konstant. Det er to helt forskellige verdener, der skal få det bedste ud af det med hinanden, hvor den ene side, håndværkersiden, har tendenser til at være meget opfarende og frembrusende. Dette kan, med god grund, også medvirke til dalende aktivitet i gruppen.
En manglende forståelse kan i sidste ende også ødelægge resultatet af evalueringen.
Spørgsmålet:
Hvordan kan disse udfordringer håndteres?
En liste med værktøjer og reflektioner kan opstilles:
- Gruppekontrakt
- Afstemning af forventninger inden projektstart
- Løbende opdatering/gruppemøder
- Evaluering
- Fælles målsætning
- Tålmodighed
Som afsnittet for organisering beskriver med gruppekontrakten, ansvarsfordelingsskemaet og den gode gruppe, kræver det planlægning og organisering af sit projekt, for at håndtere disse, ofte hyppige, udfordringer.
Tages der udgangspunkt i første afsnit under forrige spørgsmål, kan de forskellige ambitionsniveauer bearbejdes i gruppekontrakten, der berører forventningsafstemningen for projektet. Tages dette op som en af de første ting i projektarbejdet, kan det fælles mål gøres mere konkret og derved kan ejerskabet for den enkelte deltager højnes. Det skaber en altafgørende motivation for at arbejde med projektet.
Sprogbarrieren kan sænkes ved, som "den gode gruppe" beskriver, tolerance og tålmodighed. Det kan godt være, at kvaliteten af arbejdet er dalende, men hvis man tidligt under projektarbejdet, forsøger at hjælpe med forståelsen og udførelsen, så kan resultatet blive bedre, med en mere glidende arbejdsgang. Dette kan også hjælpes på vej med en løbende opdatering af status og ved at holde gruppemøder, hvor arbejdet evalueres.
Sidste afsnit under foregående spørgsmål sætter studerende, der lige er kommet ud af gymnasiet, uden erhvervserfaring op imod studerende med en håndværksmæssig baggrund. Her er det, lidt ligesom med sproget, tolerance og tålmodighed, der sætter dagsordnen. Er begge sider ikke tolerante og tålmodige, ødelægges et potentielt stærkt samarbejde. Her er det virkelig en vigtig idé, at begge sider skal lære noget af hinanden. Den studerende med den håndværksmæssige baggrund kunne i et sådan tilfælde påtage sig projektlederrollen og coache samt vejlede den studerende uden erhvervserfaring om vigtigheden ved et samarbejde. Med faste mødetider og klare regler for, hvad der er i orden og hvad der ikke er i orden. Selvfølgelig på en sådan måde, at begge parter kan acceptere udfaldet af den forekommende aftale. Omvendt kan den studerende uden erhvervserfaring, påtage sig samme rolle og lære fra sig angående opstilling af rapporter og forståelse for det tekniske sprog. Hvis begge sider er opmærksom på denne faldgruppe, så tidligt som muligt i arbejdet, så kan et virkelig stærkt samarbejde igangsættes.
Kilde: Egne erfaringer og Mette Lindegaard Attrup & John Ryding Olsson, "Power i Projekter og Portefølje", Jurist- og Økonomforbundets Forlag